Generisk udstillingsapp til Bella Center

Miracle står bag design og udvikling af app til tre forskellige messer i Bella Center Copenhagen.

Skrevet: Fri. 02 Sep. 2016 13:27

Vi har udviklet en app til brug på messer. Det specielle ved app'en er, at den er generisk således, at der nemt kan ændres i grafik og indhold for at tilpasse til den specifikke messe og udstiller, fremfor at udvikle flere apps.

App’en giver et ideelt sted for de forskellige udstillere at præsentere deres produkter, opbygge deres image og opnå nye kunder, ved bl.a. at give nem tilgængelighed til udstillerlisten, samt nyheder omkring messen. Indtil videre består serien af CIFF (Copenhagen International Fashion Fair), CIFF kids og northmodern.

Screen696x696 6   Screen696x696 13

Med de opsatte iBeacons (PDF) i Bella Center er det muligt at finde vej direkte til den ønskede stand.

De enkelte udstillere har desuden login med tilgang til webshops og chat med servicecenteret.

Om iBeacons
iBeacons er små ‘fyrtårne’, der opsættes og sender besked ud, når en iPhone eller Android enhed passerer forbi. Det er en ny måde at bruge Bluetooth Low Energy (BLE) på, og teknologien er baseret på at formidle information, der relaterer til, hvor kunden befinder sig lige nu. En teknologi, der er langt mere præcis, end GPS er inde i bygninger. En iBeacon kan kommunikere på afstande over 50 meter, så den giver jer også mulighed for at fange kunden, allerede inden han er ved butikken, standen, caféen osv.